

Fra 1. maj tilbydes forløb i haveterapi. Haveterapien er gruppeterapi for mellem 3 og 8 klienter. Forløbet veksler mellem motion, gruppeterapi, meditation, fordybelse, stillesidning og en del af terapien kan være lette haveaktiviteter så som meditativ vandring, lugning, såning, vanding og fodring af høns samt indsamling af æg – alt på frivillig basis og afhængigt af, om du deltager pga stress, uro, angst eller depression. Hvis du er hårdt ramt af stress kan du blot opholde dig i haven og deltage i meditationen. Terapien tilrettelægges efter den enkeltes behov.
Mad som indgår i forløbet, vil være vegetarisk - i vid udstrækning raw food – og drikke vil være urtethe og vand. Er du afhængig af koffein skal du selvfølgelig ikke opleve abstinenser – kaffe er tilgængelig! Der må ryges på bestemte steder i haven. Et terapiforløb er på minimum 3 uger med 3 dage/uge. Pris 8100,-
Dagsprogram mandag-tirsdag-torsdag:
9.30 – 10.00 Ankomst til Terapihaven. Der serveres kolde/varme drikke samt frugt/grønt.
10.00 – 11.00 Fælles motion/kropsarbejde
11.00 – 12.00 Gruppesamtale/meditation.
12.00 – 12.30 Frokost.
12.30 – 13.30 Fælles samling i haven eller Væksthuset. Haveaktiviteter.
13.30 – 14.15 Gruppeundervisning i Mindfulness
14.15 – 14.30 Afslutning på dagen. Der serveres kolde/varme drikke samt frugt/grønt.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev. Hver måned fortæller jeg om cases, indsigter og øvelser, alt sammen noget, der kan gøre dit liv sammen med andre større, varmere og mindre konfliktfyldt. Nyhedsbrevet orienterer også om aktiviteter og nyheder indenfor kurser/workshops