Eva Biehe

Vandskræk

Eva Biehe

Halkevadvej 2
4200 Slagelse
Tlf. 2326 8878
eva@biehe.dk
www.biehe.dk

Gør vandskræk til vandglæde
gennem GERLEV-METODEN
- udviklet af Eva Biehe


Prisbelønning.

I 1993 modtog jeg Bikubens pris på 15.000 kr. for kurset ”Gør vandskræk til vandglæde”, en undervisningsmetode jeg udviklede omkring 1990 med henblik på de mange voksne, der er bange for vand eller som blot aldrig har lært at svømme ordentligt. I dag kaldes den ”GERLEV-METODEN”. Foruden på mine private hold praktiseres den på Gerlev Idrætshøjskoles sommerkurser samt enkelte andre steder i landet.


Lange forklaringer på, hvorfor angsten er opstået, kan ikke bruges til noget. Oftest holder forklaringerne heller ikke. Gennem et langt liv har mange måttet forsvare en modstand mod at deltage i vandaktiviteter og måttet lide under andre menneskers uforståenhed. ”Du kan se på mig! Se, der er ikke noget at være bange for, - jeg skal nok hjælpe dig” – velmenende argumenter som ikke overbeviser den vandskrække!!

At være forsigtig med vand er fornuftigt.
At være bange for dybt vand kan være velbegrundet.
At være vandskræk er hverken fornuftigt eller hensigtsmæssigt, men er altid velbegrundet, selvom den egentlige årsag oftest er ubevidst.



Kun mennesker, som er fuldt fortrolige med vand – d.v.s. som kan bevæge sig ligeså meget under overfladen som med ansigtet over – bør begive sig ud på dybt vand. Selv en god svømmer kan få problemer, der kan blive skæbnesvangre. Derfor bør man principielt aldrig gå i vandet alene, heller ikke i bassin. Og man svømmer udmærket på lavt vand!!!


Hvordan? Hvorfor?

Da jeg selv lærte at svømme, startede vi med tørsvømning, øvelser på græs! Men den letteste måde at lære at svømme på er at være nede i vandet – HELT nede! Vandets opdrift bærer oppe og gør os vægtløse, når vi er helt nede i vandet. Omvendt sørger tyngdekraften for trykke os ned i vandet, når vi prøver at komme op og ud af vandet.


For at kunne bevæge sig ubesværet i vand er det derfor helt nødvendigt, at man tør lægge sig så langt ned i vandet, at det bærer. For mange mennesker er det angstfremkaldende. De har en dyb overbevisning om, at man er nødt til at kunne svømme for at holde sig ”flydende”. De kan mærke, at vandet ikke bærer. Det gør det heller ikke, når halvdelen af kroppen er ovenfor!


Svømning foregår i og ikke på vand!

Indøvelse af grundlæggende elementer som f.eks. det at komme sikkert op at stå efter at have ligget i vandet er noget af det første der indlæres. Tryghed er kodeordet. Jeg har specialiseret mig i at arbejde med voksne og børn – som enten aldrig har lært at svømme, er dårlige svømmere, eller som ganske enkelt er angste for vand.


Man skal turde!

At forklare at angsten er ubegrundet hjælper ikke.
I øvrigt er angst altid velbegrundet. Årsagen til angsten kan søges et helt andet sted. Arbejdet hermed hører hjemme i terapirummet.
Min undervisning lægger op til, at det ikke er en kamp om overlevelse, selvom det opleves sådan, før man kommer i gang. Der skal ikke svømmes for livet!
Grundideen er primært at erfare, at man intet skal gøre for at ligge og flyde i vandet.
At bibringe kursisterne denne erfaring er hele fundamentet i min undervisning.


Årsager til vandskræk.

Normalt kommer emnet slet ikke op i forbindelse med undervisningen. Mine kursister har vidt forskellige forudsætninger på et vandskrækhold, og alle gennemgår den samme grundtræning i samme tempo. Det er helt uden betydning for undervisningen, om kursisten selv sætter sin vandskræk i forbindelse med en konkret, tidligere oplevelse eller måske slet ikke har nogen erindring om et traume, der kan medvirke til tilstanden.


Som det første lærer mine kursister ikke primært hvordan man svømmer, men hvordan man kommer op at stå efter at have ligget vandret ( man kan have lagt sig frivilligt/have mistet balancen eller være blevet skubbet). Det handler om at opbygge et solidt fundament, hvori oplevelsen af skiftet mellem at hengive sig til vandet (give slip på kontrol) og komme op at stå igen (have kontrol) er helt afgørende. Og først så begynder jeg at undervise i enkel svømmeteknik.

Svømmeinstruktører som benytter ”GERLEV-METODEN”

Eva Biehe
Gerlev Idrætshøjskole gennemfører hvert år 2 kurser, hvor man anvender min metode.


Jens Lærke Nielsen
Jeanette Tranberg Mortensen (DGI-Ribe Amt)

København: Parterapi Utroskab
Eva Biehe
Halkevadvej 2, Slagelse
2326 8878 - Kontakt
Babysvømning
Læs mere her ....

Børnesvømning
Læs mere her ....

SLAGELSE

  • Parterapi Utroskab Individuel terapi Udtalelser Info Kurser + Depressiv - eller bare nedtrykt? + Meditation og selvudvikling + Svømning og vandskræk
Parterapi København